I min foredragsrække er der foreløbig disse emner:
Om at elske "for meget"
Den 8. september 2010 kl. 17.00-18.30 (OBS! tilmelding nødvendig) fortæller jeg - som optakt til etablering af en selvhjælpsgruppe i Holte - min historie fra bogen "Når kærligheden kammer over". Du kan tilmelde dig her
At ”elske for meget” betyder at tilsidesætte egne behov. Det kan føre til et liv i dyb smerte, hvor parforholdets kærlige følelser ændrer sig til afhængighed, angst og knugende ensomhed.
Jeg fortæller - iført to forskellige kasketter: den personlige og den professionelle - om vejen ud af denne tilstand.
Organisk psykoterapi - er det noget man kan spise?"
Jeg fortæller om, hvad der ligger i begrebet organisk psykoterapi, en terapiform, der tager udgangspunkt i mennesket som en helhed af krop og sjæl og arbejder med det, der er, her og nu. Undervejs vil jeg blandt andet demonstrere, hvordan man kan arbejde med kroppen i terapien.
Læs evt. mere her.
Perfektionismens svøbe
Jeg var en perfektionistisk kvinde, der ikke sagde nej. En smertefuld vej med stress, frosne skuldre og syndromet ”Kvinder der elsker for meget” førte mig videre til et liv som forfatterspire, kunstmaler og praktiserende psykoterapeut. Med på vejen har jeg heldigvis haft min trofaste følgesvend: humoren.
|