Det første skridt bringer dig videre.

Små skridt

Hvordan i alverden kan man få taget hul på alt det, man aldrig får gjort?

Der er mange ting, som det kan være svært at gå i gang med - og ikke mindst fuldføre! Måske handler det om at få regelmæssig motion passet ind i livet. Måske er der en skriveopgave, som skal overstås. Eller hvad med at få købt anderledes ind og lavet lidt sundere mad? Det kan også være, at det kniber med at overholde regelmæssige tandlægetider.

Overspring

Tankerne kredser om "projektet," og undskyldningerne for ikke at gøre noget hober sig op. Diverse overspringshandlinger af meget kreativ art ser dagens lys, og dem er der ikke noget svært ved at gennemføre! Tænk bare, hvor meget tøj man kan få sorteret, mens støvsugeren venter i sit skab. Eller hvor længe man kigger på de gulnede vægge, der skal males, og så viger tilbage fra det, fordi der først skal vaskes ned. Og i mellemtiden ordner man potteplanterne.

Som en af mine venner siger: "Det kan ikke betale sig at begynde på det, før jeg er rigtig motiveret. For når jeg ikke kan gøre det ordentligt, nytter det ikke noget. Man skal begynde med det fundamentale. Og det er netop dét, jeg ikke har lyst til." Og nu er der gået 30 år, og han drømmer stadig om at få det gjort.

Det første skridt

"En rejse på tusind mil må begynde med det første skridt."

Vidste du, at en del af vores hjerne (krybdyrhjernen) stadig efter millioner af år beskytter os mod farer? At den opfatter forandringer som farer og derfor lukker ned for den kreative hjernehalvdel?

En forandring kan f.eks. være at begynde på et løbeprogram 3 x ugentligt. Det virker alt for uoverkommeligt. Et gammelt ordsprog siger: "Lad være med at slå for stort brød op." Ganske klogt.

List forbi "vagthunden"

Du kan snyde denne vagthund i din hjerne ved at begynde i det små. Lad være med at tænke så meget over resultatet. Bare gå i gang.

Hvis du bliver bekymret og får dårlig samvittighed over ikke at dyrke motion og har svært ved at begynde på motionsprogrammet, kan du begynde med at danse på stedet - derhjemme eller på toilettet på arbejdspladsen med en MP3-afspiller i ørerne - når der er et godt musiknummer i radioen.

Dans et par minutter

Et par minutters dans i løbet af dagen. Hvis du gør det hver dag i en måned, vil du automatisk få lyst til mere. På den måde kan du komme videre, uden at den advarende hjerne (som også nogle gange har en stemme, der siger: "det har jeg prøvet så tit, det virker ikke") vågner og prøver at få dig fra projektet.

God fornøjelse med de små skridt!

♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦

Ægte kontakt fjerner ensomhedsfølelsen

Igen har jeg oplevet, hvordan mennesker nærmer sig hinanden ved at fortælle om sig selv.

Man kan sagtens sidde i en gruppe til et foredrag, en fødselsdag eller i hvilken som helst anledning og være sammen. Og føle sig til overs alligevel. Jeg har tit oplevet, at der var et eller andet galt, og jeg plejede at begrunde det med, at det nok var mig, der var noget i vejen med. Jeg sagde nok for lidt, havde ikke noget interessant at fortælle, de andre var meget dygtigere end mig.

I dag ved jeg, at følelsen af at være udenfor kan opstå alene ved, at ingen af de tilstedeværende fortæller noget om sig selv.

Der bliver kun talt om ydre ting. Der bliver måske talt om arbejde, kreative interesser, indkøb, modetøj eller hvad som helst. Og det er der jo ikke noget galt med.

Det kan være hyggeligt. Bare samværet ikke begynder at ligne en hel konkurrence om, hvem der ved mest om hvad.

Når jeg til gengæld er sammen med mennesker, der tør fortælle lidt om, hvordan de har det indeni, opstår fællesskabsfølelsen. Fordi der er mange flere, der har det på samme måde. Det spreder sig som ringe i vandet, hvis først én begynder. Så vover flere sig ud på den tynde is, det er at åbne for sig selv.

Det er dejligt at holde foredrag for mennesker. Jeg får så meget med hjem. Og jeg tror, at tilhørerne kommer i bedre kontakt med både sig selv og hinanden. Og måske føler de sig ikke nær så ensomme, når de går hjem.

♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦

Sejrsglæde

Jeg vil gerne beskrive følelsen af sejrsglæde. Glæden over at have overvundet sig selv. På en gode måde.

Det begynder med, at jeg føler mig tilskyndet til at gøre noget bestemt. Hvorfor det skal gøres, kan jeg ikke forklare. Inden jeg kan handle i livet, skal jeg rydde mine betænkeligheder af vejen. Det kan tage minutter, timer, uger eller - år.

Pludselig er beslutningen der: Nu skal det være. Nu. Og så gør jeg det.

Ovre på den anden side bliver alle overvejelser og tiden før handlingen helt uvirkelige. Begrebet tid er på en måde udvisket. Glæden over bedriften fylder det hele. Jeg sprudler, er fuld af energi og meget stolt af mig selv.

Træk vejret

Sneen ligger hvid derude. Frosten bider i menneskers næser og fugles næb. Jeg har lagt fedtkugler og frugt ud til solsortene. Der er te i min kop og lys i min stage, radioen kører og opvasken venter.

Radioen fortæller om en ny bog om åndedrættet. Et dybt åndedræt kan nedsætte stress og blodtryk, forbedre fordøjelsen og give en bedre søvn. Så vi skal bruge vores mest glemte muskel, nemlig åndedrætsmusklen.

At trække vejret dybere åbner halsen og oplader kroppen.

Et friere åndedræt giver større energi, et sundere liv og kontakt med følelserne. De følelser, som gemmer sig i kroppen, kamufleret af det overfladiske åndedræt. De vil ud, og de gør opmærksom på sig selv på mange måder. Når de ikke bliver følt, kan de pådutte én træthed eller sukkerlyst. 

Når vi bliver bedre til det dybe åndedræt, kan vi mærke følelserne, som de er.

Vi begynder at føle os mere levende, kan rumme både glæde og sorg, opdager vore ægte behov og bliver rolige. Og det bliver lettere at række ud efter andre.

Det er dejligt med nye bøger til at sætte nyt fokus på, hvordan vi får et dejligt liv. Og jeg har selv erfaret, hvordan bøger kan hjælpe på vejen. Men også, at det er godt at supplere sin læsning med kontakt. Indadtil - til sig selv - og udadtil - til et andet menneske.

Udvikling sker i kontakt.